LØVFALDSLØB 25. SEPTEMBER 2011 - TEKST OG BILLEDER
Løvfaldsløb VVK.
Søndag den 25. september kl. 10.00 mødtes vi til vort sidste løb i år. Der var tilmeldt 32 deltagere, men et par stykker blev dog forhindret. Specielt var det dejligt at se gæstekørere fra andre klubber komme både fra nord, syd og øst. Det er da flot, når nogen kører ca. 250 km. i løbet af dagen for at være med i et løb hos os.
Vi lagde ud i strålende solskin, som holdt sig hele dagen, og da vore særdeles kompetente førere af servicevognen, Anna Marie og Nina, var forhindret i at deltage, havde jeg uddelegeret opgaven til mig selv, og i den anledning medbragt to reserveknallerter.
Klokken var lidt over 10.00, da vi rullede fra Nissum Seminarieby, også kaldet Korint, videre via Fabjerg til Rom. Her holdt vi et lille hvil på kirkens parkeringsplads, og fik en strejkende knallert på opsamlervognen, så min Puch måtte i gang i stedet. Til spørgsmålet om stedet virkelig hedder Rom, måtte jeg svare bekræftende, men kirken hedder dog ikke Sct. Peters Kirken. Videre til Lomborg, hvor en SCO sprængte toppakningen. Der røg så den sidste reserveknallert.
Vel i gang igen passerede vi igennem Fåre på vej til Flynder kirke, hvor vi havde vores anden pause med tid til en lille forfriskning.
Vi kørte nu forbi herregården Holmgård og Røde Mølle, hvorefter vi via Saugmandsvej kørte ind i Klosterheden Plantage, som er Danmarks største plantage. På grusveje af varierende beskaffenhed kom vi frem til den store rasteplads ved Sønderby skovridergård, som er stedet, hvor man for nogle år siden udsatte bævere i den danske natur.
Nu skulle det gøre godt med en lidt større pause, og selv om der var mange andre end os, som var ude at nyde det flotte efterårsvejr, fik vi os bænket med vores medbragte madpakke, og snakken gik livlig.
Det var nu tid at vende næsen mod Korint igen, men nu var der en NSU, som ikke mente sig færdig med at holde pause. Efter nogle forgæves forsøg på at starte den, blev også den læsset på traileren, som dermed var fyldt. Da vi ikke havde flere reserveknallerter, måtte føreren tage til takke med passagersædet i Peugeot´en de sidste kilometer.
Vel hjemme igen kunne vi konstatere, at Inga og Knud havde præsteret en rigtig dejlig tur i en natur, som mange ikke kender eksistensen af, heller ikke alle som bor rimelig tæt på ruten. Jeg vil også gerne rose Knud for hans måde at være forkører på. Han tog hensyn til, at også bagtroppen kunne følge med, og alligevel havde vi iflg. min GPS en fin gennemsnitsfart, som ikke kan blive meget højere inden for lovlighedens grænser.
Med et felt på 30 går det nok lige med at man holder samling på deltagerne ved at kunne se bagtroppen, men er feltet væsentligt større, er det nok en god ide, at hvis det opstår en deling af feltet, bliver sidste mand i en gruppe tilbage, når frakørsler finder sted, og viser næste gruppe i rigtig retning. Førergruppen må så med jævne mellemrum holde pause, så feltet igen samles. Dette så jeg praktiseret med succes under Sunds Kræmmerløb.
Under alle omstændigheder en stor tak til Inga og Knud for et godt og vel tilrettelagt løb.
Harald Øgendahl
