LIMFJORDSSLØB 11. OG 12. AUGUST- TEKST OG BILLEDER

Limfjordsløbet 2012.08.30

Lørdag den 11. og søndag den 12. august samledes vi igen på Ejsingholm Camping for at afvikle vores årlige weekendløb.

Der var desværre slet ikke tilmeldt så mange, som vi efterhånden er vant til ved vore løb, og vi er godt klar over, at det hovedsagelig skyldes, at medlemmerne synes, det er besværligt og omkostningsfyldt med overnatning på pladsen. Det er ellers en dejlig campingplads, beliggende i en skøn natur. I år var der kommet ny lejrchef, og han var som den tidligere en flink og samarbejdsvillig person, som viste interesse for, at hans øvrige gæster kunne få glæde af at nyde synet af de udstillede veteranknallerter.

Da området jo efterhånden er gennemkørt af os nogle gange, havde vi lagt lørdagsturen længere mod øst, så den foregik syd og øst for Skive, hovedsagelig i Viborg Kommune. Vi samledes ved Trandum kirke til afgang kl. 11, og der var mødt interesserede op for at se, om vi kom godt afsted. Vi var kun 12 deltagere, men fast besluttet på, at turen, som Knud Larsen havde tilrettelagt, skulle blive en succes i det flotte høstvejr.

Efter Knuds velkomst kørte vi til Vridsted, hvor vi ved kirken drejede fra mod Vroue. Her kørte vi mod syd, passerede Holstebro/Viborg hovedvejen og fortsatte til Sdr. Resen. Efter den obligatoriske pause ved kirken, fortsatte vi ned til byens pæne og velholdte lille anlæg, Chr. Sørensens Plads, hvor vi fik en vand eller øl. Vi fortsatte nu mod øst ad vejen til Grønhøj. På vores venstre side havde vi nu Kongenshus Mindepark, som er et stort, fredet hedeareal . Da vi nærmede os Grønhøj, kom vi forbi flere veterankøretøjer, og ved golfbanen var der et stort træf med deltagelse af fly, modelfly, biler, traktorer, motorcykler og knallerter, alle med status af veteraner eller klassiske.

Vel igennem Grønbjerg drejer vi mod nord og kører til P-pladsen ved Rosborg Sø, hvor vi nyder en velfortjent pause og madpakken. Snakken gik livlig, men vi skulle jo langt endnu og fortsatte til Mønsted, hvor vi i rundkørslen igen passerede hovervejen. Efter et lille ophold ved kirken, drog vi nu ad en smuk men bakket skovvej mod Sparkær. Jeg var af Knud tildelt rollen som forkører, og jeg var lidt betænkelig ved, om nu også et gears knallerterne kunne trække op, så i god tid før bakken gav jeg gas, så de kunne få frit løb til at klare bakkerne. Det gik over al forventning, og der er grund til at rose kørerne for at stille med maskiner i rigtig god kondition. Der var således heller ingen, som havde behov for opsamlervognen.

I Sparkær skulle vi nu igen mod vest, og via Gammelstrup, Stoholm, Iglsø og Kjeldbjerg nærmede vi os nu udgangspunktet, men i Trevad skulle vi ind og besøge Vagn Madsen for at se en samling af gamle landbrugsmaskiner, som han har sammen med en 4-5 andre i området. Vi var nogen, som var opvokset med disse maskiner. Jeg husker endnu, hvor jeg frøs, når jeg om efteråret pløjede med den lille grå Ferguson uden førerhus. Senere i min læretid frøs jeg endnu mere, når jeg midt vinter stod ude i et mere eller mindre åbent maskinhus for at reparere maskinerne. Tak til Vagn for en interessant rundvisning.

Efter det sidste par kilometer tilbage til Trandum kirke, læssede vi vore knallerter for at køre tilbage til Ejsingholm, og her kunne vi se tilbage på en dejlig tur i et område, som mange af os ikke besøger så tit. Når jeg så de pæne små landsbyer, de flotte fællesarealer og de sirligt velholdte haver, så kan man se, at det er mennesker, som holder af at bo i deres landsby tæt på naturen, og det må da være en person langt mod øst, som har opfundet begrebet Udkantsdanmark.

Da vi kom hjem på pladsen, fik vi besøg af vort medlem Bent Steffensen og hans kone Hilda. De havde været nede til det træf, som afholdtes i Grønhøj. De kørte i deres dejlige Morris 8 fra 30´verne, som Bent selv havde renoveret for ca. 50 år siden. Bent viste bilen frem, og den spandt som en mis. Han mente dog, den snart skulle overgå til næste generation.

Vi havde fået tildelt opholdsrummet til vores grillaften, og her kunne vi nyde hinandens selskab og den medbragte mad samt et glas vin. Da vi ikke skulle køre, blev der også en lille snaps til kaffen. Mange af os havde vores bedre halvdel med om aftenen, og i det hele taget hyggede vi os da svært godt.

Under kaffen kunne vi også udnævne Knud Larsen til vores æresmedlem. Kun de, som kom tæt på Knud, forstod, hvilket kæmpe arbejde han gennem 21 år som formand har præsteret. Uden ham havde VVK måske ikke eksisteret i dag.

Søndag morgen samledes vi igen i opholdsrummet til morgenmad, og da denne var konsumeret, udstillede vi vores knallerter på pladsen ved receptionen. Her kom folk hen efter morgenbrød, og da de så knallerterne, fik de en snak med os. De spredte oplysningen om vores tilstedeværelse op pladsen til de andre feriegæster, og snart var der livlig søgning for at kigge og snakke knallert fra dengang. De knallerter, som ikke skulle med på søndagsturen, lod vi blive på pladsen, og min kone fortalte, at længe efter vi var kørt blev folk ved med at se på.

Søndagsturen var kun en kort tur op i Vestsalling. Den foregik(som sædvanlig) i flot solskin, og vi gjorde et lidt længere ophold i Ramsing, inden vi tog det sidste smut tilbage til Ejsingholm. Den fede jord i Salling giver et andet landskab, end det vi så om lørdagen, men man kan ikke sige, at det ene er flottere end det andet, blot anderledes.

Vel hjemme på campingpladsen igen, kunne vi konstatere, at weekenden var forløbet uden uheld. En stor tak til Knud(og Henny) for en rigtig god tur.

Harald Øgendahl